Warning: Parameter 2 to __search_by_title_only() expected to be a reference, value given in /var/www/proteinzone.dk/public_html/wp-includes/class-wp-hook.php on line 286
Protein - Hvad er Protein, Muskelopbygning kræver protein
protein

Alt om protein

Protein

For at opbygge muskler skal din krop have tilstrækkeligt med protein. Det viser al forskning og alle testresultater – din krop kræver det simpelthen. Du kan ganske enkelt ikke opbygge muskler uden protein. Det samme gælder for dit samlede daglige kalorieindtag. Hvis du er i kalorieunderskud, så kan du nemlig heller ikke opbygge muskler, da kroppen ellers vil tage af dine depoter frem for at bygge op.

Muskelopbygning kræver protein

”Jamen så er muskelopbygning jo meget simpelt!”, tænker du måske? Men muskelopbygning handler ikke bare om at indtage proteiner og nok kalorier. Det handler i høj grad også om de rette mængder, de rette tidspunkter og de rette sammensætninger. Og da der findes et hav af forskellige anbefalinger, gode råd og analyser, kan det være en jungle at finde rundt i de mange informationer.

Derfor tager vi her et kig på alt, der er værd at vide om muskelopbygning. Vi kigger på alt lige fra de mest grundlæggende principper til de mest omdiskuterede emner.

Hvad gør proteiner?

Proteiner er kort fortalt kroppens byggesten. De er afgørende for, at din krop kan danne og opbygge muskler. Protein består af forskellige kæder af aminosyrer, som musklerne optager for at bygge sig selv både større og stærkere. Det er ikke protein, som musklerne optager, men i stedet de forskellige aminosyrer – proteiner leverer blot aminosyrer til kroppens muskler.

Nogle af disse aminosyrer kan kroppen selv danne, mens andre kun er tilgængelige udefra – via kosten. Det er bl.a. årsagen til, at det anbefales at spise varieret, da kroppen ellers vil mangle nogle helt essentielle byggesten.

De aminosyrer, som kroppen selv kan danne, kaldes ikke-essentielle – denne slags aminosyrer danner kroppen selv, efter du har trænet. Det er derfor træning er mindst ligeså vigtigt i forhold til at opbygge muskler. De aminosyrer, som kun er tilgængelige udefra, kaldes essentielle – og hvis ikke du får tilført dem via kosten, kommer din krop ganske enkelt til at mangle dem.

Det er derfor vigtigt, at du ikke kun får tilført nok proteiner, men også får tilført de rigtige.

Muskler og protein

Protein

Hvordan får jeg nok protein – og af de rigtige?

Protein får vi primært gennem animalske produkter som oksekød, grisekød, fjerkræ, fisk, æg og mælkeprodukter (især ost), men også fra grøntsager som champignoner, spinat, asparges og bønner. Visse brødtyper indeholder også en god del protein, men de indeholder primært kulhydrater – her kan brød med hørfrø, hvedekim/klid og rug.

For de fleste mennesker bliver behovet for protein automatisk dækket igennem en almindelig sund og varieret kost. Det gælder både for trænede og utrænede. For utrænede anbefaler sundhedsstyrelsen ca. 0.8g protein pr. kg om dagen, mens der anbefales 1.2g-1.7g pr. kg for atleter og veltrænede. Indenfor fitness-verdenen er den anbefalede mængde 2g pr. kg kropsvægt, fordi det sikrer dig, at du ikke kommer i underskud af protein.

Fysisk aktive mennesker har (som regel) større appetit end inaktive, og på den måde får de deres øgede behov for protein dækket. Der gælder dog særlige regler for vegetarer, som skal være ekstra opmærksomme på at få tilført nok essentielle proteiner – eksempelvis igennem de ovennævnte grøntsager.

Men hvis du træner rigtig meget og rigtig tungt, så kan det først og fremmest være svært at få indtaget nok proteiner, men i særligt grad også at få indtaget nok af de essentielle proteiner. Her vil kosttilskud oftest være til stor hjælp, da de kan indtages både nemt og hurtigt i forbindelse med træning og på farten. I enkelte tilfælde kan det også være gavnligt for almindeligt trænede, hvis et måltid med protein ikke lige er til rådighed. Så kan eksempelvis en proteinbar eller en proteinshake sørge for, at det daglige protein behov bliver dækket.

Hvor meget protein, som netop du skal indtage, afhænger af mange forskellige faktorer.

Proteintilskud af høj kvalitet - køb dem her

Hvor meget protein skal man indtage?

Mængden af protein, som du skal indtage for at opbygge muskelmasse, er et meget omdiskuteret emne. Nogle spiser efter princippet ”jo mere, jo bedre”, mens andre har en mere afbalanceret tilgang til protein. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at 20% af den daglige kost udgøres af protein – og dette gælder for hele befolkningen. Præcist hvor meget protein, du skal indtage, afhænger i høj grad af dit mål med proteinindtaget.

Ønsker du at opbygge muskelmasse, så må dit indtag af protein gerne være lidt højere, end det normalt ville være – altså over de ca. 20%. Det sørger for, at din krop ikke mangler proteiner, så den har de mest optimale vilkår til muskelopbygning.

Team Danmark anbefaler, på baggrund af videnskabelige undersøgelser, at atleter indtager imellem 1.2 og 1.7g protein pr. kg kropsvægt om dagen. Det gælder altså for dig, der løber, cykler, træner i træningscentret eller på anden måde dyrker konditionstræning.

Der er dog påvist visse effekter ved et proteinindtag helt op til 2.3g pr. kg kropsvægt, men mere protein end dette har ingen effekt på muskelopbygning (på trods af store undersøgelser på området). Effekterne er begrænsede til øget mæthed, og det har derfor kun en effekt, hvis du ønsker at tabe dig uden at miste muskelmasse.

Så hvor meget protein, du skal indtage, afhænger af dine mål og dine ønsker. Mellem 1.2g og 1.7g pr. kg kropsvægt giver ifølge professionelle institutter de bedste resultater for atleter, mens 2g pr. kg kropsvægt giver de mest optimale betingelser for fitness-udøvere – så længe du også er i kalorieoverskud.

Kvalitets proteintilskud fra de anerkendte Trec Nutrition:

[products limit=”8″ columns=”4″ category=”proteintilskud” cat_operator=”IN”]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *